ferie på Azorerne.

Vi boede på øen bedste hotel, som var bygget i 2005

Alle værelserne på hotellet vendte ud mod en japansk have

Den første dag var vi på havet for at se hvaler  og delfiner. På Azorerne har man hvaludkigsposter på land, som så dirigerer

bådene hen til delfin flokkene via radio. Når meldingerne kommer fra land får båden fuld fart på til den når flokken, derefter

sejler den roligt medens delfinerne svømmer og springer rundt om båden, et fantastisk syn, alle pengene værd.

Vi havde lejet en bil så vi selv kunne køre rundt på øen. Den første tur gik til tvillingesøerne, desværre var det noget

overskyet og diset da vi nåede derop, men fantastisk smukt var der. Vejret skifter utroligt hurtigt på Azorerne, men

temperaturen ligger på 19 - 25 grader året rundt lige som en  dejlig dansk sommerdag.

Man siger at der ikke er noget som ikke kan gro på Azorerne grundet klimaet. Der er også fantastisk frodigt over alt.

Der løber en masse kilder med varmt vand på ca 30 grader mange steder. Nogle af kilderne siges at kunne kurere forskellige

sygdomme.

På en af vores ture besøgte vi et sted hvor man dyrkede te som man har gjort det siden 1883. Det var sjovt at se og

man fik også lov til at smage de forskellige sorter.

På en af vores ture besøgte vi et sted hvor man udnyttede de varme kilder til at lave mad ved. Man gravede bare et hul i jorden

og satte et rør ned i og lagde kødet ned i hullet. Stedet er et stort udflugtsmål for befolkningen på Azorerne på helligedage.

De varme kilder kogte og lugtede af svovl og rådden æg, men det var sjovt at stå så tæt på noget der lugter af vulkan.

Så var vi på besøg på et ananasgartneri. Ananassen bliver dyrket i drivhuse hvor der er ca 42 grader varmt. Det tager

ca. 22 mdr. inden ananassen er modnet. Ananas på Azorerne smager bare dejligt.

Vi besøgte en stor park hvor der lå et kurhotel med en stor sø hvor man kunne bade. Vandet som kom fra undersøiske kilder

var 32 grader varmt.

Der findes utroligt mange flotte udkigsposter rundt omkring  på øen. En af de ting man især lægger mærke til er

alle hortensierne som vokser overalt langs vejene og på bjergsiderne. De findes i alle mulige farver, et fantastisk

smukt syn.

Vi var også på en vandretur. Der findes et utal af vandreture man kan komme på hvis man er til det. Når man er på

vandretur oplever man naturen på en helt anden måde.

På Azorerne kappes de lokale gartnere om at lave den flotteste rasteplads på øen. Så når man kommer til en rasteplads

venter der et væld af blomster og buske, som ville gøre en hver haveejer misundelig.

På besøg i en park som tilhører øen præsident.

Gaderne og fortovene i byerne er mange steder brosten som er flot dekoreret med hvide sten i forskellige mønstre.

Gaderne er meget smalle og flere steder må man slå sidespejlene ind for ikke at få revet dem af. Man kan godt

se at de ikke er vant til turister på Azorerne. Forretningerne i byerne reklamere ikke med deres vare.

 

Der skulle være modeshow på vores hotel om fredagen. Modehuse fra hele Portugal var mødt op til det helt store

show. Vi havde en dejlig udsigt til hele sceneriet med musik og lys. Selv Øens præsident var til stede. Vi regnede

ud at der var ca 370 gæster til spisning. Jeg blev nød til at tage mine seje solbriller på for at ligne alle de andre modedyr.

Til slut et par billeder af vores gode venner Jørgen og Deanne, som kunne fejre deres sølvbryllupsdag på Azorerne.

Tillykke med dagen.